Torsdag d. 26. maj 2022 (hele dagen) til søndag d. 29. maj 2022 (hele dagen)

Sæt kryds i kalenderen i Kristi Himmelfartsferien d. 26. – 29. maj 2022

Grib Fremtiden!  Det bliver temaet på Kirkefestivalen i Roskilde, der er mange er kendt som De Danske Kirkedage.  Næste år er Roskilde vært og planlægningen er i fuld gang. En lokal arbejdsgrupper er i gang med at skabe nogle spændende dage både for folk i Roskilde og forventer også,at der vil strømme deltagere til fra hele landet og fra udlandet.  

Fremtiden - vi kan tænke på den med håb, frygt, optimisme eller uvished, men den vedrører os alle. Klima, globale udfordringer hører vi om, og i det mere nære kan vi fantasere os til, hvordan synet på mennesket, arbejde, familie og fællesskaber vil udvikle sig.

Og midt i alt det: hvad med kristendommen? Hvilken rolle vil den spille? Kirken kan i den grad være med til at vise, at vi kun kan have horisont og håb, fordi vi også har en kilde og tradition at øse af.

Vi ser frem til en kirkefestival, hvor alt det bedste, vi har og drømmer om, kan komme i spil – når musikscenen i byparken indtages af et rockband; når troen diskuteres eller deles i gudstjenester eller på en pilgrimsvandring; når korsang, kunstnere, eller et gadeteater præger byrummet.

Derfor: sæt dagene af til at komme til Roskilde om et år og deltage i nogle inspirerende dage.

Du kan læse mere om festivalen på Himmelske Dages hjemmeside: http://himmelskedage.dk/  og på Roskilde Stifts hjemmeside: https://roskildestift.dk/himmelske-dage-2022

Himmelske Dage kan også følges på Facebook.    

Venlig hilsen Lokalkomiteen

Ved Miriam Munksgaard og Elsebeth Garde Kjær

Himmelske dage i Roskilde